85% af succes handler om psyken.
Nogle gange er jeg en kæmpe idiot og kvajer mig helt sindssyg og så går mine indre kritikere amok! Andre gange synes jeg selv at jeg er en fantastisk person. -bare sådan i al beskedenhed! -Og nu, lige i dette øjeblik, er jeg lidt af en blærerøv og temmelig stolt af mig selv og ikke mindst HELT VILDT taknemmelig for mit liv.
Forventer nok at blive slået i hovedet med janteloven, for dette opslag, men pointen med det, ER netop et opgør med ham der Jante.
Lige nu kan jeg med stolthed sige, at jeg har kæmpet så meget det seneste år, at jeg i dag har fået skabt det liv jeg har drømt om længe. Og det eneste jeg har gjort, er at gå 100% efter mit mål.
Jeg har lært en masse jeg ikke vidste og jeg har opdaget hvor resurse stærk jeg egentligt er. Nogen vil nok kalde mig stædig. Andre syns bare jeg er for meget.
Men hvorfor må vi ikke være ambitiøse, ville noget der skiller os ud fra mængden? Hvorfor skal vi alle ligne hinanden?
Lad os tage en fælles beslutning: Væk med Jante!
Fra nu af skal vi værdsætte hinandens forskellighed OG anerkende hinandens succeser. Ros din kollega, giv kassedamen en kompliment eller smil til manden ved busstoppestedet.
På Carnegie Institute of Technology, har de forsket sig frem til, at 85% af en succes er psykologi og kun 15% er vores reelle viden og færdigheder!?
Så giv psyken lov til at tænke anderledes, til at folde sig ud og mærk glæden i maven, når der er noget at blære sig over. Kan vi gøre blærerøv til et positivt ord?
Glæd dig sammen med en blærerøv! Måske smitter det og DU bliver selv en succes! Tør du? Garanteret for at det vil gøre dig Glad i Låget, så hvad venter du på?
Læg en kommentar