Jeg skal liige…
Mon ikke de fleste kender til overspringshandlinger?

Du skal i gang med en stor eller træls opgave, du skal se at få gjort hele huset rent eller du skal en tur ned i fitnesscenteret… Og så kommer der liiige noget i vejen: Du skal lige tjekke dine mails, eller se hvad vennerne skriver på Facebook, for det er jo egentligt ret vigtigt at følge med. Ikk? Du skal måske også lige have en kop kaffe mere for rigtig at blive frisk. Måske egentlig også en lur, hvis du er hjemme, for det nytter jo ikke noget at gå i gang med noget, hvis man er alt for træt.

Måske er det lige pludselig også meget vigtigt at få foretaget det opkald til bedste veninden, hvor du får spurgt om, hvad hun ønsker sig i fødselsdagsgave eller scoringen i weekenden – og så er det selvfølgelig også helt nødvendigt lige at huske at spise en god og sund frokost… Før du ved af det, er dagen gået, og du har ikke nået noget som helst af det, du egentlig burde have været færdig med for længst. Føler du dig ramt?
Prøv at vende dine overspringshandlinger på hovedet!
I stedet for at dunke dig selv i hovedet med at nu gjorde du det igen! Så sæt dig ned, og laven liste med de overspringshandlinger som du bruger mest og brug dem fremover som belønninger.
Når denne bunke er ordnet, så må jeg tjekke Facebook i 10 minutter! Når vasketøjet er lagt sammen, så må jeg nappe en kop kaffe.. Udtænk selv resten og gå så ud og luk munden på din indre kritiker og bare vær Glad i Låget!

Glad i lågets billede.