Tiltrækker du det gode liv?
Leder du efter noget, der kan få dig til at få det bedre?
I stedet for at kigge efter det ude i verden, er det bare SÅ meget lettere at beslutte sig for at føle sig godt tilpas og så derefter GÅ målrettet efter det der understøtter lige dét du søger.

Det lyder så simpelt, det lyder så nemt, og det er det overhovedet ikke – men det er heller ikke mere kompliceret end du gør det til!

Start med at kikke dig i spejlet. Start med at kikke på dit humør. Ta’ en beslutning. Beslut dig for at have det godt med dig selv. Hvad mangler DU, før at du kan ha’ det godt med dig selv?

Jeg kender mig selv så godt, at jeg ved, hvad der skal til for at jeg får flest af de gode dage.

Sådan helt ned på rugbrødsplanet, så handler det om at jeg:
Får passet min seng, får spist tit nok, få gået mig en tur, har tid til at nusse med katten..

Hvad virker for dig?

Der vil altid være dage hvor mine intentioner ikke lykkedes. Men de er efterhånden få. Det er der, jeg skal arbejde med mig selv igen. Arbejde på mine tanker og mine følelser. Gøre noget der gir smil på læben, noget der føles som champagnebobler i maven. Jeg skal finde min alene tid, dyrke det rare, slippe alle former for drama og brok.
Nogen gange er det svært. Men jeg har opdaget at tanken om at gøre det, er tit sværere end rent faktisk at gøre det. Jo bedre du kender dig selv, jo nemmere er det at prioritere dig selv og dine behov. -og nej, det er ikke egoisme jeg taler om. Det er tid til at indhente dig selv. Det er vigtigt at du er god ved dig selv, for det er her du samler energi til at overvinde de perioder af livet, hvor det er op ad bakke.

Jo flere lækre dage du tar dig, jo bedre er du rustet til modgang. Så start nu. Gør noget der bringer smilet frem, hvad har du at tabe? Tænk hvis du går glip af en lo… dag? Fedt ikk?
Gå ud hele ugen og vær vildt Glad i Låget!Det gode liv